Guide: Sådan vælger du den bedste gravid kjole
Som gravidfotograf i Nordsjælland, er det spørgsmål jeg oftest får: "Hvad skal jeg tage på?" Jeg forstår det godt! Som gravid, forandrer kroppen sig hele tiden, og den kjole der for en uge siden var din go-to-kjole, sidder måske helt forkert nu. Det tøj du plejede at føle dig godt tilpas i, kan du slet ikke regne med mere. Mange gravide vælger bare at smide alt tøjet så snart de kommer hjem fra job, fordi alt driller. Meeen, hvis du gerne vil have tøj på til din fotografering, så er her mine bedste råd: Vælg en kjole, der fremhæver maven Når vi tager gravidbilleder, er maven naturligt i fokus. Derfor fungerer kjoler bedst, når de enten: sidder til under brystet markerer taljen eller falder blødt omkring maven Mange gravide forsøger at gemme maven lidt væk, men jeg oplever ofte, at billederne bliver smukkest, når man tør vise den frem. Tænk på bevægelse Er du blevet fotograferet af mig før, så ved du at jeg elsker bevægelse og dynamik :) Jeg elsker når kjole og hår bevæger sig i vinden!