Det er uden tvivl et af de spørgsmål, jeg får oftest.
Og jeg forstår det godt.
For tøjet har faktisk stor betydning for det færdige udtryk i billederne.
Men før du går ud og køber en helt ny garderobe, vil jeg gerne fortælle dig noget vigtigt:
Det handler ikke om at være perfekt.
Det handler om at skabe ro og sammenhæng.
Når tøjet ikke stjæler opmærksomheden, får følelserne, relationerne og øjeblikkene lov til at fylde mere. Og det er trods alt dem, vi gerne vil huske.
Vælg rolige og naturlige farver
Jeg anbefaler altid jordfarver og dæmpede nuancer.
Farver som:
- beige
- creme
- brun
- sand
- støvet grøn
- varm grå
- lys blå
- støvet rosa
Disse farver harmonerer smukt med naturen og skaber et roligt udtryk i billederne.
De hjælper også med at holde fokus på jer frem for tøjet.
I behøver ikke matche
Faktisk vil jeg anbefale det modsatte.
Mange tror, at hele familien skal have præcis den samme farve på.
Men ofte bliver billederne mere levende og personlige, hvis I vælger farver, der passer sammen uden at være ens.
Tænk hellere i en farvepalette.
Hvis mor har en lys beige kjole på, kunne far have en varm brun skjorte, mens børnene har støvede grønne eller lyse toner.
Målet er harmoni – ikke uniformer.
Undgå store logoer og meget skrigende mønstre
Store logoer og kraftige print tager ofte opmærksomheden fra det vigtigste i billedet.
Nemlig jer.
Hvis du er i tvivl, så vælg det mere enkle.
Enkle styles fungerer næsten altid bedst på billeder.
Tænk på bevægelse
Noget af det, jeg elsker ved familiebilleder, er bevægelse.
Børn der løber.
En mor der løfter sit barn.
En familie der går hånd i hånd.
Derfor er det en fordel at vælge tøj, man kan bevæge sig i.
Kjoler med lidt vidde, bløde skjorter og behageligt tøj giver ofte et mere naturligt udtryk end meget stramme eller stive materialer.
(Hvis du ikke har læst mit indlæg om, hvordan I får en naturlig fotografering som alle i familien vil elske, så er DET HER)
Vælg noget du føler dig godt tilpas i
Det her råd er måske det vigtigste.
Hvis du føler dig utilpas i dit tøj, vil det ofte kunne mærkes.
Du behøver ikke være en anden version af dig selv for at få smukke billeder.
Tværtimod.
De bedste billeder opstår, når du føler dig tilpas og kan fokusere på dem, du elsker.
Hvad med børnene?
Mit bedste råd er at holde det enkelt.
Bløde materialer.
Rolige farver.
Tøj de kan lege og bevæge sig i.
Og vigtigst af alt:
Lad være med at købe noget, de aldrig har haft på før, og som kradser eller strammer.
Et glad barn er langt vigtigere end det "perfekte" outfit.
Og hvis du stadig er i tvivl?
Så spørg din fotograf.
Jeg hjælper altid mine familier med tøjvalg inden fotograferingen og kommer gerne med forslag ud fra årstid, location og den stemning, vi ønsker at skabe. Når du booker en fotografering hos mig, får du sendt min outfitguide med mine bedste råd til tøj, sko, hår osv.
Men det vigtigste er ikke, hvad I har på.
Det vigtigste er, at billederne føles som jer.
Det er trods alt dét, der gør dem værdifulde mange år fra nu.
Håber du kan bruge mine råd,
Kærlig hilsner
Louise / din familiefotograf <3




