Sæbebobler til brylluppet er blevet et hit i Danmark. Oftest bliver de brugt ude foran kirken efter vielsen istedet for ris. En del danske kirker har forbudt dét, at kaste ris på brudeparret foran kirken, og så må man tænke lidt kreativt. Nogle kaster fuglefrø, men der er også steder hvor det heller ikke er tilladt, og i de tilfælde er det jo perfekt med sæbebobler. Det ser så smukt ud, så en del vælger det også frem for andet selvom de andre muligheder er tilladt.
Boblerne er så fine at se på, og flotte på billeder, men der er noget du skal være opmærksom på, inden du går ud og køber dine sæbebobler.
Nogle af sæbeboblerne giver skjolder på tøjet, og det skulle efter sigende være nogle af dem du kan købe i legetøjsbutikker. Jeg har også hørt fra brudepar som har købt deres i en legetøjsbutik. som ingen problemer gav, men for andre er der kommet ærgerlige pletter på tøjet.
Der findes deciderede bryllups sæbebobler, og det ville jeg selv vælge - bare for en sikkerheds skyld. Du kan bl.a. finde lidt forskelligt her hos Temashop.
Udover, at du skal finde de rigtige bobler, så er vejret også en vigtig faktor. Dér er der dog ikke så meget du selv kan gøre. På billedet herover var der blevet sat en sæbeboble maskine foran kirken, og hvis I vælger den løsning, så husk at sætte maskinen så den står rigtigt i forhold til vinden. Det vil være lidt ærgerligt, hvis du drømmer om bryllupsbilleder, hvor boblerne svæver rundt om Jer, og vinden så blæser boblerne den forkerte vej.
Nu er du velforberedt, og ved hvad du skal tænke over når du skal vælge dine bobler :)